Bearbejdning af følelser
Hvorfor er det vigtigt, at bearbejde følelser og, hvordan lærer vi børn med autisme at bearbejde deres følelser, når de er i så dårlig kontakt med, hvad de føler?
Et af de største problemer for børn med autisme er, at de har så lavt et selvværd. Ofte tør de ikke vende blikket mod sig selv, af skræk for at få øje på noget, der ikke er perfekt.
Al udvikling bygger på erhvervede kompetencer. Glæde og selvværd bliver forøget i takt med at barnet erkender disse kompetencer. Stress og angst for at fejle kan derimod stoppe al initiativ og udvikling.
Det er derfor af afgørende betydning, at vi som voksne omkring barnet får skabt et miljø fysisk såvel som psykisk, der gør det muligt for barnet at turde vove at prøve noget nyt.
Det er vigtigt, at barnet mødes med velvilje og begejstring og gennem omgivelserne lærer forståelse for og accept af tingenes øjeblikkelige tilstand.
Det følgende er måske kun små justeringer, ændringer i forhold til, hvordan man ser på barnet. Vores påstand er at måden, man ser på og forstår det autistiske barn, er alt afgørende for, hvordan barnet opfører sig, og hvad barnet får lært.
Hvis man som voksen afviser sider af barnet, kan man være helt sikker på, at barnet gør det samme. De sider af et barn, som er uudviklede bliver ikke bedre, hvis ikke der er nogen, som omsorgsfuldt tager sig af dem.
D.v.s. lærer barnet, hvordan det kan handle anderledes, end bare at forkaste sig selv. Et barn, som har forkastet sig selv gør vanvittige ting, for ”det kan jo være fuldstændigt lige meget”.
Et eksempel
Svend har forskanset sig selv ude på toilettet. Vi kan høre at vandet løber, men ikke, hvad der i øvrigt foregår. Da vandet begynder at trænge ud under døren, låser en voksen op udefra.
Svend sidder nu med hele bagdelen nede i vasken, i gang med at give sig selv buksevand. Det er tydeligt, at han har forkastet sig selv, men ingen ved, hvad han er blevet så fortvivlet over.
Det eneste han siger er, at han er vred på sin lærer. Han udtrykker sig således: ”Hun skal ha` skåret hovedet af. Henter du hende (henvendt til den voksne) så henter jeg saven?”
Læreren fortæller: Vi sætter os herefter ind i et lille samtalerum. Svend er helt fortvivlet og meget aggressiv. Han kan eller vil ikke sige noget om, hvad hans lærer har gjort, som har gjort ham så gal og ked af det.
Svend sparker vredt omkring sig på de nærmeste møbler. Da det er svært at bearbejde vreden, prøver jeg at få Svend i kontakt med, at han også er ked af det. Jeg siger sådan noget som: "Der er noget, der har gjort dig rigtig ked af det, hva´ Svend! "Herefter gætter jeg i øst og i vest.
De kommer lige ude fra svømmehallen, så jeg tror (vejledt af hans lærer), at det må være noget, der er sket derude. Da det ikke synes at ”give bid”, spørger jeg til de forskellige klasser, er der noget med K1 osv. Da jeg nævner klassen lige under Svend`s, er der en klar reaktion. Svend bliver ked af det.
Der er en elev fra den klasse, som Svend er særlig glad for, så jeg spørger nu: Har det noget med Per at gøre? Svend hulker. Herefter finder jeg ved samme spørgeteknik ud af, at Per har sagt:" Hej!" til hans lærer, og nu er Svend bange for, at hun bedre kan lide Per end ham.
Vi henter nu læreren og får bragt orden i sagerne. Det har taget lang tid, men den er godt givet ud, da Svend nu er helt tryg ved, at hans lærer synes, at han er helt OK. Grunden til at det er så vigtigt er nemlig, at det er en absolut forudsætning for, at Svend synes, at han selv er OK.
Herefter er han atter i stand til at se verden i øjnene, og der kan så blive tid og kræfter til at lære det, som er svært.
Læring
Læring er ikke mulig, hvis ikke selvværd og tryghed er i orden.
Vores påstand er, at det er væsentligt også for børn med autisme at bearbejde følelser på denne måde. Herved lærer de at tage egne følelser alvorligt, og de lærer, hvad der er specielt svært for netop dem.
Det har gang på gang vist sig, at nogle af de autistiske træk forsvinder, når barnet lærer at tage sig af sig selv. ”At tage sig af sig selv” vil her sige, at barnet ser i øjnene at nogle ting er svære for ham/hende at lære.
Det kender disse sider og øver sig på, at blive bedre til at tackle dem. Nogle af de ting vi ofte ser, når det lykkes, er:
1. Øjenkontakten bliver mærkbart bedre.
2. Barnet henter oftere hjælp fra de voksne.
3. Vi får flere og bedre forklaringer fra barnet efterhånden, som de får tiltro til, at vi kan hjælpe dem.
4. De bliver mere interesserede i de andre børn omkring dem, hvordan de har det og ikke mindst: Hvad de har svært ved at lære og hvorfor. Herved kommer børnene til at hjælpe hinanden i den fælles proces hen imod at få det bedre.
Mange børn med autisme har det problem, at de ikke selv forstår, hvorfor de handler, som de gør.
Det barnet ofte ser er, at dets handlinger ikke medfører det, som barnet ønsker, eller at handlingerne oven i købet forværrer situationen.
Herefter konkluderer barnet, at det selv er håbløst og ikke duer til noget. Det forkaster sig selv. Et barn, som har forkastet sig selv, er ikke let at tale til fornuft, og det forhindrer ofte al indlæring, indtil barnet føler sig OK igen.
Eks: Svend bliver rædselsslagen hver gang nogle større elever nærmer sig. Han vil gerne have dem til at gå væk. Han sætter derfor 2 fuck-fingre ud i strakt arm og råber:" FUCK, FUCK ,FUCK". Dette får de store elever til at blive aldeles rasende, og de går straks hen mod Svend, og han må under voksenbeskyttelse.
Svend er ,da han bliver spurgt ikke klar over, hvorfor han rækker fuck-fingre efter de store drenge. Opgaven er herefter, at Svend forstår, for det første, at han er bange for de store drenge, for det andet, at det er fuldt forståeligt, at han får lyst til at række fuck-fingre, og for det tredje, at han kan handle på en mere hensigtsmæssig måde.
Det som ofte sker er, at Svend aldrig når til tredje fase, han forkaster sig selv inden han når dertil, fordi han ikke har styr på, hvilken følelse han oprindeligt havde og derfor ikke forstår, hvorfor han handlede, som han gjorde.
Svend har brug for megen voksenstøtte for at acceptere sin egen handling. Den voksne kan f. eks sige: "Jeg kan også få lyst til at gøre noget grimt, når jeg bliver bange for nogen "el.lign.
Elever med autisme er hyper-sensitive, og de får ofte ageret ud med en masse (mere eller mindre skjult) angst. Det er ofte denne angst deres omgivelser reagerer tilbage på og ikke det, som barnet oprindeligt ville ud med.
Mange mennesker har svært ved at tackle angst hos andre, og endnu sværere bliver det, når angsten bliver camoufleret bag aggression.
|
|
