Orienteringsmøde om legetræning
Den første torsdag i hver måned kl. 16- 17 afholdes der et gratis, uforpligtende orienteringsmøde om legetræning efter PLAY-project metoden.
Alle er velkomne Algade 22, 2.sal. 4000 Roskilde.
Tilmelding tlf.: 40 46 95 06 eller mail: hannebendix@jubii.dk
Kursusdag om legetræning
-Social læring for børn med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser.
Helle June Nielsen, psykolog og Hanne Bendix har afholdt en kursusdag på Hotel Scandic i Hvidovre fredag d. 31. marts 2023.
Se dias fra dagen her: Legetræning
Ny Podcast-episode i serien MODSTAND
"Autismen sætter ikke barren for, hvor langt barnet kan nå"
Af Charlotte Steenberg
"Hanne Bendix mødte jeg på min søns skole, hvor hun startede legetræning op for eleverne i 1. klasse.
Hanne Bendix fortæller i denne episode om legetræning med børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser.
Undervejs vil I også høre eksempler fra Hannes legetræning med min søn Anton."
Jeg har skrevet en bog om LEGETRÆNNING. Bogen er udkommet på forlaget Pressto i 2022, hvor den kan købes. Den kan også købes i Bog og Ide og de andre boghandlere.
se her:
PRESSEMEDDELELSE:
Legetræning lærer børn med autisme og ADHD sociale kompetencer
Legetræning er kongevejen til at hjælpe børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser.
Forskning viser, at en tidlig, målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for det enkelte barns udvikling og markant forbedrer barnets sociale, relationelle og følelsesmæssige kompetencer.
At lege er sjovt og motiverer barnet til at forblive i kontakten med den voksne. Den forbedrede kontakt sætter gang i barnets udvikling. Dermed kan legetræningen vise barnets stærke sider og afdække problematikker og huller i barnets udvikling, som der så kan arbejdes målrettet med gennem legen.
I bogen beskriver forfatteren, hvordan man som lærer, pædagog eller forælder kan gribe legetræningen an med udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau.
Bogen er spækket med konkrete eksempler fra de over 25 år, forfatteren har arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser. De demonstrerer overbevisende, hvor meget barnet kan udvikle sig på denne måde.
Om forfatteren: Hanne Bendix er uddannet lærer, og efter 10 år i den almindelige folkeskole har hun i mere end 25 år undervist børn og unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. I 2008 tog hun til USA for at lære mere om legetræning af børn og blev uddannet som konsulent i PLAY Project, som er et legetræningsprogram specielt beregnet til børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser. I bogen beskriver en psykolog, en mor, en elev, en lærer og en pædagog, hvordan de har oplevet legetræningen.
Legetræning
Legetræning kan hjælpe barnet med at udvikle sproget og de sociale kompetencer. Vi arbejder efter P.L.A.Y. - project metoden.
Læs om legetræning
"Familien" - Tegning af Aksel Vestergaard, 12 år
Rådgivning
Roskilde Autisme Rådgivning tilbyder samtaler med børn, unge og voksne, samt rådgivning af pårørende.
Se aktivitetstilbud
Autisme og Aspergers syndrom
Mange børn, unge og voksne med autisme eller Aspergers syndrom har problemer med at forstå deres omgivelser og med at kommunikere, hvad de føler og mener.
Læs om social træning for børn og unge med autisme eller Aspergers syndrom
|